Hvorfor vælge mig til at hjælpe med din markedsføring?

Min vision:
Oprydning i strategien og valg af fokus for bedst brug af tid, energi og budget.

I et samarbejde med mig, kommer jeg altid til at være nysgerrig på jeres nuværende strategi, valg af medier og mål. Og tage udgangspunkt i at optimere derfra. 

Der er MANGE muligheder inden for marketing, og det kan virke som en god idé at sætte meget i gang. MEN jeg opfordrer altid til, at man kigger sine tiltag igennem og laver en oprydning.

Forholder sig til, om det giver mening at fortsætte sådan. Eller om der skal nye tiltag til. Vi ser på jeres nuværende tiltag og spørger:

  • Giver det noget?
  • Hvad er godt for dig/jer at bruge tid og energi på?
  • Hvad dræner at bruge tid og energi på?


Marketing Pernille

Det handler om at vælge det rigtige for jer.
Huske at rydde op, reflektere og vurdere, 
så energien, tiden og pengene bliver brugt det rigtige sted.

Pernille Sofie Karlsen

Øg jeres synlighed ved at sætte fokus på jeres unikke kernefortælling, værdier og produkt

Jeg har det ofte rigtig stramt med marketing-branchen, fordi det hele kører i et højt tempo, med mange nye tiltag, og ofte med en fortælling om, at der findes én rigtig skabelon, som du skal betale mange penge for, hvis du vil have succes.

Marketing Pernille

Min tilgang er anderledes.

Mennesker kan mærke mennesker. Selv igennem tekst, video, billeder og lign., kan vi fornemme energi, oprigtighed, tillid osv. Og det kan ikke sættes på én skabelon der virker for alle typer af virksomheder og produkter.

Træng igennem til målgruppen med en fortælling og branding der kan mærkes, med jeres stemme og på de passende platforme for jer. Og det kræver, at man tager tid til at lave indhold, en strategi, finde de gode historier og have sig selv og virksomheden med, i stedet for at skyde en masse indhold uden en retning og plan.

Jeg kan hjælpe jer med at skille jer ud, ved at være jer selv og være oprigtige i jeres kommunikation, i stedet for udelukkende at jagte likes og visninger.

Min baggrund & erfaring

Jeg er generalist, som betyder at jeg kan hjælpe med mange forskellige opgaver. Derfor kan jeg løse en bred palet af kommunikations- og marketingopgaver, og har erfaring med en del værktøjer og medier. Jeg tror på, at den bedste markedsføringsplan består af et samspil af flere tiltag.

Podcast_Pernille Sofie

Uddannelser

  • Multimediedesigner (2013-2015)
  • Professionebachelor i Communication and Media Strategy (2015-2016)

Private uddannelser

  • Oprydningsmentor (2021)
  • Sofia Manning – Life and Business coach (2024)

Kompetencer

  • Projektledelse
  • Strategi & branding
  • Hjemmesider – Særligt WordPress
  • Indhold til f.eks. SoMe & nyhedsbreve
  • Grafisk design
  • Tekstforfatning
  • Podcasting
  • Coaching
  • Oprydning/strukturering

Skal vi samarbejde?

I et samarbejde er det vigtigt for mig:

  • At der er klar kommunikation – Både når vi ses, men også igennem mails og planlægning, så alle ved, hvad der skal foregå.
  • At vi arbejder for samme mål – Der er en klar målsætning for projektet og samarbejdet.
  • At du ser mig som en kollega – Vi arbejder mod samme mål, og du kan stole på mig, når du giver opgaver videre. 


Hvis du kan se dig selv i det, kan du kontakte mig på hej@marketingpernille.dk